Klubaktiviteter 2008

Klubaktiviteter 2008

Off Road tur. De fleste væltede, men det skriver Kim vist om senere.
Dansk primus Træf26-27. januar Som tidligere år havde Hans-Jørgen indbudt til vintertræf den sidste weekend i januar.

Det med vinter var det så som så med, da vi lørdag middag var på vej til Grønhøj havde Vorherre åbnet for den store bruser, samtidig med at der blæste en pelikan fra vest.  De to OFF-ROADER Kim og Bjarne slog følgeskab fra Hammel hvor de to ”Bæster ”blev tanket op, og der blev samtidig indkøbt lidt godt til ganen. Kim ville bestemt ikke køre forrest, hmm! skyldes det måske sidste års ”udflugt” på vej til Grønhøj ? Det kan nok være at vinden tog godt fat i cyklerne, til tider føltes det som om den lå under 45 gr. Men heldigvis kom vi frem i god behold, modsat det andet hold som bestod af AW og Pia på sidevognscyklen samt Leif på hans fine Nimbus. Få km før målet var der en bilist der overså hans vigepligt i en rundkørsel, med det resultat at Leif måtte ligge Nimbussen ned for at undgå en påkørsel.  Heldigvis skete der ”kun” små skader på henholdsvis Leif og bussen, så turen kunne forsættes.

Hans-Jørgen havde allerede fredag slået teltet op på pladsen, i år placeret i læ af huset hvilket nok var et klogt træk. Klubteltet blev også stillet godt i læ for vinden og regnen som nu heldigvis var aftaget. Som sædvanligt var der medbragt diverse borde/ stole og ikke mindst Primusser og diverse brændere. Det skal med retfærdighed siges at Peter Daugbjergs lampe i år virkede perfekt, og dermed oplyste teltet hele aftenen/natten.

Når klubben er på tur, skal der helst var noget godt at spise. Leif havde derfor i år lavet en dejlig grydefuld gullaschsuppe (uden kartoffelmos) som blev spist med velbehag. Senere på aftenen blev der sædvanen tro bagt dejlige sprøde vafler af undertegnede med tilbehør. Men isen!!!!!! Hvor var den henne, det var jo Kims opgave, og bare fordi det var tøvejr, - skulle det så være et problem?

Da Peter søndag morgen tændte hans primus op for at lave kaffe, bredte der sig hurtigt en ”duft” af brændt kakao over pladsen, hvilket nok skyldes nattens hændelser.

Der var heldigvis tørvejr og næsten vindstille samt et strejf af solskin da cyklerne var pakket, klar til hjemturen. Så med Leif i spidsen og med vinden i ryggen gik det rask hjemad til lyden fra en sund Nimbus.

Tak for en god weekend.

Bjarne

 

Hamburger Motorrad Tage 25-27. januar 6 personer havde sat hinanden i stævne på Ejer Bavnehøj, og lad det være sagt med det samme, ikke som de ovennævnte på MC, men i 2 stk 4-hjulere med tag.En hyggelig tur med Freddy ved roret og 2 gale kvindfolk på bagsædet som co-drivers i den ene bil og Jan og Lene i den anden...

 

Fredag aften ankom vi Hamburg og Louis Megastore, gjorde lidt shopping hvorefter vi kørte til hotellet i Sct. Pauli, heldigt nok lige til spisetid, hvorfor vi smed bagagen på værelserne og gik på jagt efter aftensmad - lige om hjørnet.

Aftensmaden blev afsluttet med en Cocktail og en mere på et par barer, hvorefter kvinderne ville til køjs.

Mændene skulle liiiiige have en nightcap; hyggelig bar på Reeperbahn, Desperados og små grønne på 72% - ikke sært at både vores log, navigator og gyro gik i udu - ikke mindst da vi kom på værelset. Else & Maud were Not Amused.

Lørdag morgen, uhyggelig tidligt, morgenmad og afsted med U-Bahn til Messe.

Racersimolatoren var stadig helt fin, men nu trænger de også til et nyt program hvis den skal prøves igen.

Selve udstillingen var en blanding af  forhandlere, importører og plattenspielere med display af nyheder og gammelkendte cykler.

En god ting ved HMT messen er at man må prøvesidde de forskellige modeller (med 2 hjul), så det er nemt at afgøre om modellen er omgængelig eller bare pæn at se på.

Så vidt vi kunne se var messearealet blevet indskrænket med 1 hal, hvilket ikke gjorde trængselen mindre.

 

Så kunne Freddy ikke vente mere, og vi måtte en tur i Hamburgs førende forretningsgader, hvor vi spiste - dog undtaget Freddy som pludselig tog på motionstur for at gense sine gadgets, hvorefter Hugos kludebiks blev minutiøst endevendt.

Jan og undertegnede havde fablet om Sushi hele dagen og besluttede at man godt kunne tage dette til formad, Lene og Maud var med, men havde ikke lige sans for delikatesserne.

 

Aftenen startede med semifinale i bold, hvor Danmark vandt. Andre fik en slapper inden aftensmad på Kineseren, Cocktailbar og et gensyn med lastens hule, men vi var standhaftige.

 

Søndag formiddag rullede vi nordpå, lidt matte efter en hyggelig weekend.

 

Birger

 

Harzen 30/4 - 4/5 Ja, så er vores Kr. Himmelfartstur til Harzen overstået, og det blev en rigtig god tur.
Vi ankom alle onsdag sidst på eftermiddagen til vores overnatningssted, og fik os installeret.
Kort efter kørte Bodil, Peter, Bjarne og Kim sig en "mindre" tur; de kunne ikke vente med at komme ud i svingene.
Birger og jeg rekononcerede imens, og fik bestilt bord til aftensmaden på den nærliggende campingplads' restaurant. Her spiste man godt og rigeligt, så det holdt vi os til hver aften.
Næste morgen op til et veldækket morgenbord, hvor der var (næsten) alt, man kunne ønske sig. Og så startede vi ud på en lang dagstur - hvor der var rigeligt med sving, alle uden grus og sand, så det var en fornøjelse at køre der. Fik set Harzen på kryds og tværs, idet vi kørte i et 8-tal.Kim stak på et tidspunkt fra turen, for at besøge en gammel mine. Al denne friske luft gav røde kinder og en kæmpeappetit, så aftensmaden blev der rigtig sat pris på.
Bjarne havde været så forudseende at tage et spil UNO med, så det fik vi tæsket godt og grundigt i hver aften under megen grinen og kun med lidt snyd indlagt, ikke Kim og Birger?
Fredag ville Bodil og jeg en tur til Goslar for at se lidt på tøjudvalget her - det lykkedes da også at få brugt lidt penge - og vi mødtes så alle, minus Peter, som kørte en tur for sig selv, over middag på Torvet i Goslar til frokost. Bjarne, Kim og Birger havde brugt formiddagen på et besøg i en mine i Rammelsberg. Uheldigvis blev det et forrygende regnvejr lige da vi havde spist, så da det værste var overstået gik vi en lille tur gennem Goslars ældste gader og gyder. Og så gik det hjemad for Bodils vedkommende.
Bjarne, Birger og jeg kørte en tur til Rappbodeltalsperre, en større dæmning og gik turen op til et udsigtspunkt, hvor der var et flot udsyn over dæmningen til begge sider.
Lørdag havde Kim, Peter og Bodil sat sig for at ville bestige Brocken (Bloksbjerg), en gåtur på 6-7 km hver vej. På hjemvejen fik Kim den sjove ide, at ville have en is. Nåja, så måtte han lige tage en mindre omvej på vistnok 4 km til Torfhaus - men hvad gør man ikke for at få en is. Bjarne, Birger og jeg var på køretur rundt i Harzen med en afstikker til Quedlinburg som ligger lidt nordøst for Harzen, en meget smuk og spændende by med en bymur fra 1600-tallet. Her blev frokosten nydt på det gamle slot på toppen af et bjerg, med udsigten ud over byen. Dejligt.
Søndag var hjemrejsedag, så efter morgenmaden, der som sædvanlig blev indtaget kl.8,30, fik vi pakket og sagt farvel og kørte hjemad to og to, som vi også var kørt derned.
Tak for en god tur til alle deltagerne.Maud